Forstil dig din by med flere cyklister. Hvad ville ændre sig?

  • Færre trafikpropper
  • Renere luft
  • Mindre støj
  • Flere grønne og åbne områder
  • Sundere mennesker
  • Sikrere transport

Lyder det ikke som en vision for fremtiden, vi alle vil have?

Vi har talt med tre personer, som arbejder med cyklisme og er fortalere for cykler i byerne, om deres vision for fremtiden.

Fernando Garcia – Cykelborgmester i Madrid

“I min vision ville byen blive mere og mere bilfri, og flere ville cykle, gå eller tage offentlig transport. Vores problem lige nu er, at vi kun afsætter 20% af pladsen i vores gader til aktiv mobilitet og offentlig transport. De øvrige 80% giver vi til bilerne, som står for under 30% af ture i byen."

“I fremtiden bør vi give meget mindre plads til bilerne, så der kommer flere hyggelige områder som indbyggerne kan nyde. Steder hvor de kan mødes, lege og kommunikere. Madrid er en meget social by, hvor vi godt kan lide at komme ud i gaderne og møde folk, men bymiljøet er lige nu ret fjendtligt i mange områder pga. biler og trafik.

What would happen if everyone cycled?

“De fleste, som cykler nu, er mænd, som er unge og i god form. Det ekskluderer børn, ældre og handicappede, og der er betydeligt færre kvinder end mænd, der cykler. Hvis vi vil have en inkluderende cykelbefolkning, må vi vise cykling som noget sikkert, praktisk, nemt og sjovt. Derfor skal vi adskille cyklister fra udstødningsgasser og farerne ved at cykle i trafikken.  Det betyder ikke, at der skal være en cykelsti i hver eneste gade, men der skal være et helt netværk gennem byen, som er fuldstændig sammenhængende.”

“Som jeg ser det, er vores problem lige nu overgangen fra, hvor vi er nu, til hvor vi vil hen. Vi kan ikke fjerne størstedelen af ture i bil fra dag til anden, men et netværk af sammenhængende cykelstier kan implementeres ret hurtigt – på nogle år i stedet for årtier. De fleste vil gerne se dette ske, og den eneste forskel på byer, hvor det lykkes eller ej, er ikke deres størrelse eller kompleksitet, men den politiske vilje til at gennemføre skiftet mod mere aktiv mobilitet og et mere beboeligt og bæredygtigt bymiljø. Vi er nødt til at ændre vores prioriteter, for vi kan ikke blive ved med at udvide infrastrukturen for biler.”

Catriona Swanson – Transportplanlægger

“Når vi vil forestille os en by, hvor de fleste mennesker kan cykle, er det så heldigt, at vi ikke behøver forestille os det! Vi kan bare kigge på Holland! Vi ved, at det er muligt.”

“I en by, hvor indbyggerne cykler, er gaderne mere stille, hvilket inspirerer endnu flere til at gå eller cykle. Der er stadig biler i en cykelby, og de biler har nemmere ved at komme rundt. Undersøgelser viser, at steder med meget cyklisme, som fx Amsterdam, er nogle af de nemmeste steder at køre bil, fordi flere korte og mindre vigtige ture klares på cykel.”

“Mange fokuserer på beskyttede cykelstier, men at skabe områder med lav trafikbelastning, som adskiller bilnetværket fra cykelnetværket, er uvurderligt for at give cyklister sikre, direkte ruter med begrænset trafik. Det giver alle mennesker transportmæssige valgmuligheder i stedet for at tvinge dem ind i biler. Børn, ældre og ikke-bilister har muligheder at vælge imellem, når de skal et sted hen.”

What would happen if everyone cycled?

“Mit arbejde handler om at gøre samfundet mere inkluderende – mange mennesker siger ‘Jeg kan ikke cykle fordi…’ så vi er nødt til at fjerne de barrierer og gøre plads til ladcykler, cykler med tre hjul og elcykler og tænke på de forskellige behov, som forskellige cykelbrugere har.  Det kan være at lave plads til parkering af større cykler eller tungere cykler som elcykler ude og hjemme og en lidt anderledes cykelinfrastruktur, som fungerer for alle”.

“Kvarterer med mindre trafik er mere stille. Når der er færre parkerede biler, er der mere plads til andre ting, som træer og små parker. Kvarteret bliver mere attraktivt. Det er godt for lokaløkonomien, fordi det er nemmere for folk at besøge lokale butikker, caféer og forretninger oftere.”

“Børn bliver mere uafhængige, fordi deres forældre kan regne med, at de kan bevæge sig rundt sikkert, og de kan lege ude på gader og veje, så forældrene falder i snak. Når man går eller cykler, ser man mere til de mennesker, der bor i nærheden, og man kan nemt stoppe op og snakke med dem. De positive effekter af at bo i mere stille kvarterer med renere luft er veldokumenterede. Flere mennesker der cykler og kvarterer med lav trafikbelastning fører til sundere og gladere samfund.”

Chris Oliver – Pensioneret medicinsk professor og kirurg

“Det ville være helt fantastisk at have en by, hvor alle cyklede.  Flere cyklister vil have en dramatisk effekt på livet i byen, sundheden og miljøet. Sådan en forandring vil tage årevis for mange byer, og det vil kræve lederskab, politisk vilje og en del tid. I Storbritannien er vi fx 40-50 år bagude i forhold til hollænderne.”

“Hvis man er fysisk aktiv i 30 minutter hver dag, lever man måske længere – så meget som syv år længere end gennemsnittet i øjeblikket. Her er befolkningen mindre fysisk aktiv end for ti år siden, hvilket er chokerende. Vi er nødt til at få flere til at cykle for at få de sundhedsmæssig fordele.”

What would happen if everyone cycled?

“Flere mennesker der cykler vil have en stor effekt på problemer med overvægt. Hvis man cykler regelmæssigt, kan man forvente at tabe sig op til 10 kg om året. Vi ved, at hvis man har Type 2-diabetes og taber sig 10 kg, så kan det være nok til at vende udviklingen. Kirurgi på mavesækken som fx gastrisk bypass er meget dyrt – det ville give en enorm helbredsmæssig fordel for enkeltpersoner og spare sundhedsvæsenet for milliarder, hvis folk kunne tabe sig ved at cykle. Hvis man kan få Type 2-diabetes tilbage til et normalt, sundt niveau, reducerer man medicinforbrug, operationer og amputeringer og forbedrer også mange andre helbredsaspekter.” 

“Det kan være godt for alle, ikke bare den enkelte cyklist, men også resten af befolkningen. Niveauet af luftforurening falder, hvilket er godt for lungesundheden.  Både det mentale og det fysiske helbred bliver bedre. Du er altid kun en cykeltur væk fra et bedre humør! Folk kunne ankomme på arbejde gladere og fyldt med energi. Men forholdene skal være i orden – muligheder for bad, sikker cykelparkering osv.”

“Fjendtligheden mellem cyklister og bilister gør mig ked af det. Når flere og flere cykler, er der bedre sikkerhed for alle.  Det betyder også, at flere brugere af vejene forstår cykling.

Det er vigtigt at begynde med børnene. Børn som kan gå eller cykle sikkert til skole vil mere sandsynligt fortsætte med at gå eller cykle, når de bliver ældre. Det ændrer opfattelser – børnene kommer hjem og har lyst til at cykle mere, hvilket også inspirerer deres forældre.”

“Cykling er til fordel for alle medlemmer af samfundet, fordi det giver et sundere miljø med mindre luftforurening og sikrere omgivelser, fordi folk er mere trygge ved at gå eller cykle. Investering i cykling giver et land omkostningsbesparelser gennem mindre pres på sundhedsvæsenet ifm. Type 2-diabetes og ekstrem overvægt.

Hvad er din vision om en cykelvenlig by? Del dine idéer om en #FutureCity med os.

Relaterede historier

Historier
Future Cities – en vision for forandring
Tips og tricks
Essentielle tips til cyklister – lær din cykel at kende