Derfor cykler jeg

Alle har deres egne grunde til at cykle. På overfladen kan det være, at en cykel er et transportmiddel eller en motionsform, men hvis man graver lidt dybere, bliver folks bevæggrunde mere personlige.

Vi talte med arkitekturfotografen Ben Moore om, hvad hans cykel betyder for ham.

Cykling har altid været en del af Ben Moores livsstil – det er både hans transport og hans måde at holde sig sund og i form på. I forhold til hans arbejde som fotograf giver det ham et nyt perspektiv på sit arbejde, fordi han bruger sin cykel til at udforske de hemmelige steder i byen, som er svære at komme til på andre måder. 

Ben Moore

Det er aldrig til at vide, hvad der skjuler sig af overraskelser i byen. 

Ben Moore er fotograf og NFT-kunstner, og hans værker fremhæver arkitektoniske rum, lys og usædvanlige perspektiver på byen. Moore bruger sin cykel til at rejse dybt ind i storbyen for at finde dens skjulte rum. 

“Fotografering handler meget om udforskning, og her er cyklen en god hjælp. En stor del af min tid går med research af nye steder. Man skal kunne lidt geografi og være nysgerrig. Jeg har været steder, hvor de fleste ikke kommer. Man er nødt til at tage på opdagelse ned ad gader, hvor man aldrig har været før, og se hvad man finder. Det er aldrig til at vide, hvad der skjuler sig af overraskelser i byen.

 Jeg synes, at man ser visse ting anderledes, når man sidder på cyklen. Det hjælper, at man sidder højere oppe i en cykelsadel end i en bil. På en cykel kan man altid stoppe og starte igen, så hvis man får et glimt af noget godt, er det bare at sætte foden ned for at se nærmere efter."

Mine billeder er meget arkitektoniske. Jeg er på udkig efter linjer og symmetri. Jeg kan godt lide at opsøge usædvanlige vinkler på velkendte bygninger eller finde interessante fortolkninger af steder, som andre mennesker måske bare går forbi. 

Jeg elsker at fordybe mig i byen og bruge min cykel til at udforske alle dele af den. 

Del denne artikel

Relaterede historier

Tips og tricks
Få den perfekte pasform til din e-bike
Produkter
Ny DEORE XT og DEORE med LINKGLIDE-teknologi